Forside Forside
UdskrivUdskriv
 
 
Hovedmenu



Tulip Company A/S

Hvordan virksomheden håndterer og bortskaffer den brugte plastemballage er ikke kun forskellig fra branche til branche, men også fra virksomhed til virksomhed. Fælles for alle er dog, at en sortering af affaldet er en god ide både økonomisk og miljømæssigt.

Danmark skal senest i 2008 opfylde emballagedirektivets krav om genanvendelse af mindst 22,5 % plastemballage. For at nå dette mål skal der større fokus på udsortering af plastemballager fra erhverv og husholdninger. Det er dog virksomhederne, der skal bidrage med langt størstedelen af de indsamlede emballager, fordi det er her de største mængder findes og her, man finder de største miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele.

Nedenfor er et eksempel fra Tulip Food Company på, hvordan virksomheden har etableret en både effektiv og praktisk procedure for indsamling og sortering af brugt plastemballage, samt hvilke fordele virksomheden opnår ved at sætte affalds-håndteringen i system.   

Tradition for kildesortering hos Tulip Food
Tulip Food Company i Ålborg producerer omkring 40 tons forædlede fødevarer om dagen primært til det danske, tyske og engelske marked. Hovedparten af råvarerne modtages emballeret i pap- og plastemballage.

I virksomheden har der i mange år været tradition for at kildesortere papemballagen til genanvendelse. En stigende mængde brugt plastemballage betød, at det var oplagt også at se nærmere på denne type affald. Samtidig var der krav fra myndighedernes side om kildesortering af transportemballage af plast.

Plast til genanvendelse steg med 100 %
Tulip Food fik i første omgang en aftale med en transportør om afhentning af plaststrækfolie. Der var tale om en meget lille mængde af den samlede mængde plastaffald. De resterende plastfolier kunne ikke umiddelbart genanvendes, da de var sammensat af forskellige typer plast. Ligeledes var der problemer med etiketter på folierne og snavsede plastsække. Helle Holm, der er koncernens miljøkoordinator, fortæller, at en mere målrettet indsats på sorteringen af brugt plastemballage samt valg af en anden affaldstransportør resulterede i en stigning på cirka 100 % på plastemballage til genanvendelse.

Bedre sortering giver bedre pris på den brugte plast
Plastemballagefolie kan ligeledes sorteres i henholdsvis en klar og en farvet fraktion, hvilket helt sikkert vil kunne ses positivt på bundlinjen, da prisen på farvet og klar PE folie er meget forskellige. Der er set prisforskelle helt op til 2.000 kr. pr. ton. På fabrikken i Aalborg har man imidlertid fravalgt den del, da man i første omgang har fokuseret på at samle så meget plast som muligt fra til genanvendelse.

Men Helle Holm er sikker på, at den del bliver aktuelt senere: ”Hos Tulip Food tæller initiativer med sund økonomi, og når medarbejderne sort på hvidt ser, at deres indsats giver resultater, bliver de yderligere motiveret”.

Kontakt:
TULIP FOOD COMPANY
Østerbro 40
9000 Aalborg
Telefon 99 33 55 33
Helle Holm
www.tulip.dk

download historien i word-format

download historien i pdf.-format



Retur med plasten (Miljøstyrelsen)  - Tlf:  72544000  - Email: 
Til toppen